Garantivilkår

GARANTI

YDET AF MATHMOS LTD.

Mathmos Ltd.'s produkter er fremstillet til de højeste standarder og er underkastet en streng kvalitetskontrol. I tilfælde af at et produkt, der er købt fra Mathmos, ikke virker korrekt, ydes følgende holdbarhedsgaranti af Mathmos Ltd., Unit 4 Holton Road, Holton Heath Trading Park, Poole, Dorset BH16 6LG, Storbritannien:

Bemærk venligst, at den følgende Garanti er en supplerende ydelse fra Mathhmos Ltd., som ikke påvirker dine lovbefalede garantirettigheder som forbruger.

1.Vilkår for Garantien

Mathmos Ltd. garanterer, i en periode på 12 måneder fra datoen for levering til kunden, at alle produkter, der er købt i online-butikken på "mathmoseurope.eu", ikke er behæftet med dårligt håndværk, produktionsfejl eller indeholder defekte materialer Garantien gælder i hele verden. Ifølge de følgende vilkår for garantien vil et fejlbehæftet produkt blive repareret eller erstattet med et nyt produkt efter Mathmos Ltd.'s skøn:

a)     Du skal forsyne Mathmos Ltd. med skriftlig, detaljeret information om fejlen, som sendes til ovenstående adresse eller pr. fax til: +44 – 1202 – 622 613, eller pr. e-mail til interneteurope@mathmos.com. Fakturanummer og dato for køb skal anføres i klagen. Krav ifølge garantien skal gøres gældende hurtigst muligt inden for den nævnte garantiperiode.

b)     Mathmos Ltd. vil efterfølgende kontakte dig og vurdere, om alle varer eller kun en del af leveringen er fejlbehæftet. Mathmos vil derefter arrangere med dig, hvordan og om varerne eller de enkelte ting skal returneres for Mathmos' regning. Vær venlig ikke at sende varer direkte tilbage til Mathmos Ltd., før vores kundeservice har kontaktet dig.

c)     Den originale faktura eller et andet tilstrækkeligt bevis for købet samt Mathmos-garantikortet, der er trykt herunder, skal vedlægges de returnerede varer.

d)     Hvis fejlen dækkes af garantien, der ydes af Mathmos Ltd., vil enten den reparerede vare eller et nyt produkt eller en del af et produkt blive sendt til dig. I dette tilfælde vil Mathmos Ltd. desuden betale udgiften til returnering af varerne.

e)     Hvis varer returneres, eller hvis der gøres krav gældende under garantien, vil dette hverken forlænge den igangværende garantiperiode eller udløse en ny garantiperiode.

 

2. Bortfald af / Undtagelser fra Garantien

Retten til at gøre krav gældende under denne garanti gælder ikke for fejl, der:

   - er resultat af ukorrekt, forkert eller upassende brug, især ignorering af advarsler, brugsvejledninger eller sikkerhedsbestemmelser, der er indeholdt i varens brugsanvisning;

   - er resultat af anvendelse af fysisk kraft eller et uheld (f.eks. hvis der slås til en ting, eller den bliver skubbet eller tabt);

   - er resultat af, at varer opbevares eller installeres forkert (f.eks. udsættes for overdreven fugtighed, varme, støv osv.);

   - er resultat af enhver manipulering, ændring eller reparation af varen, som ikke er udført af eller autoriseret af Mathmos Ltd.;

   - er resultat af, at varerne er returneret til Mathmos Ltd. i en emballage, der ikke er egnet til transportformål.

Garantien bortfalder, hvis du har undladt at overholde garantivilkårene som beskrevet i punkt 1, afsnit a-e.

I tilfælde af at du returnerer varer til os, og det viser sig, at de enten ikke er behæftet med fejl, der er dækket af garantien, eller at en af ovennævnte grunde til bortfald af garantien gælder, vil Mathmos Ltd. omgående returnere varerne tilbage til dig i urepareret tilstand. Hvis det er tilfældet, vil Mathmos Ltd. opkræve forsendelsesomkostningerne, der påløber ved returneringen af varerne.

 

3. Refundering af købsprisen

I tilfælde, der dækkes af garantien, kan du desuden kræve købsprisen refunderet i stedet for at få varen repareret eller få en erstatningsvare leveret, hvis du følger følgende instruks:

   - Du skal informere Mathmos Ltd. inden for 7 dage efter modtagelse af varerne pr. e-mail (interneteurope@mathmos.com), pr. fax (+44 1202 622 613) eller ved at skrive til ovennævnte adresse og udtrykkeligt bede om at få købsprisen refunderet.

   - Giv en detaljeret beskrivelse af fejlen, og opgiv fakturanummer, dine personlige oplysninger til brug for tilbagebetaling af købsprisen samt dato for købet.

   - Mathmos Ltd. vil derefter kontakte dig for at arrangere returneringen af varerne og refundering af købsprisen (jf.punkt 1.b ovenfor).

   - Efter at have modtaget og inspiceret de returnerede varer vil Mathmos Ltd. refundere købsprisen til dig inden for 30 dage.

   - Hvis varerne er i perfekt stand, eller hvis krav ikke kan gøres gældende under garantien af en af de grunde, der er nævnt i ovenstående punkt 2, vil Mathmos Ltd. ikke refundere købsprisen. Hvis dette er tilfældet vil Mathmos Ltd. sende varerne tilbage til dig. Mathmos Ltd. vil desuden opkræve et fast ekspeditionsgebyr på EUR 25 for inspektion og tilbagesendelse af varerne. Du har ret til at bevise, at forsendelse og inspektion af varerne ikke har påført Mathmos Ltd. noget tab, eller at det påførte tab beløber sig til mindre end det tidligere nævne faste ekspeditionsgebyr.

Mathmos Ltd.

 

GARANTIKORT

TFor at gøre krav gældende under garantien bedes du udfylde dette Garantikort og vedlægge det de fejlbehæftede varer sammen med den originale kvittering for købet. Varerne bedes sendt til følgende adresse efter forudgående aftale med Mathmos Ltd. om returnering. Vær venlig ikke at returnere varer under nogen omstændigheder, før du har fået instruktioner fra vores kundeservice-team::

Mathmos Ltd.

Holton Road

Holton Heath Trading Park

Poole

Dorset BH16 6LG

Storbritannien

 

Varens navn:

Købsdato:

Detaljeret beskrivelse af fejlen:

 

 

Navn:

Addresse:

 

Postnummer:

Telefon:

Dato:

E-mail:

Kundens underskrift:

Home :: Garantivilkår
 
 
Vi har placeret cookies på din computer for at gøre dette website bedre. Få mere at vide 
    
Op