Vores historie

Original Lava lamp

Mathmos er et historisk britisk firma, der blev grundlagt i 1963 af opfinderen af lavalampen Edward Craven Walker. Mathmos-lavalamper er blevet fremstillet i Storbritannien i over 50 år uden afbrydelse. De er blevet anerkendt som klassikere af det 20. årh., og Mathmos fremstiller den bedst mulige kvalitet af lavalamper. Vi designer, producerer og markedsfører desuden en række prisbelønnede lamper. 
 
Mathmos-historien begyndte med opfindelsen af Astro lava lamp af vores grundlægger Edward Craven Walker. Craven Walker var en stor britisk opfinder, iværksætter og original. Ud over at opfinde lavalampen producerede han også undervandsnaturfilm, ejede helikoptere og brandslukningsmaskiner, var pilot i 2. verdenskrig, beværtede skuespillerne fra 60'er-musicalen Hair og ejede en nudistlejr i Dorset.
 
Craven Walker udviklede oprindeligt lavalampen inspireret af et æggeur, han havde set i en Dorset-pub. Det tog år at udvikle de originale modeller, som var lavet af sodavandsflasker. Astro kom på markedet i 1963 og Astro Baby året efter. De var et øjeblikkeligt hit og blev et af de produkter, der definerede de svingende 60'ere og optrådte i tv-kultserierne "The Prisoner" og "Dr. Who".  Craven Walker og hans hustru Christine drev virksomheden med succes gennem 1960'erne og 70'erne. 
 
Da Craven Walkers-parret ønskede at trække sig tilbage, slog de sig sammen med de unge iværksættere Cressida Granger og David Mulley i 1989. I løbet af nogle år købte Granger og Mulley virksomheden af Craven Walker-parret og lancerede med succes lavalampen til en ny generation. En del af relanceringen omfattede et navneskift for virksomheden fra Crestworth til Mathmos i 1992. Ordet Mathmos stammer fra 1960'ernes kultfilm Barbarella. Millioner af lavalamper blev produceret i Dorset i 1990'erne og solgt over hele verden. De opnåede en række priser for forretning og marketing, heriblandt to Queens Awards for Export.
 
I de senere år har Mathmos, med Cressida Granger som ejer, designet og produceret en lang række nye lamper til baggrundsbelysning ved at udvikle nye lampeteknologier og nye prisbelønnede design. Mathmos' designteam har samarbejdet med lovende unge designere såvel som med etablerede designere som El Ultimo Grito og Ross Lovegrove.
 
Vi fejrede vores 50-års fødselsdag  i efteråret 2013 med en række aktiviteter under London Design Week (presselinks). Cressida er for nyligt blevet direktør for Made in Britain Campaign og Mathmos er stolt af at bruge Made in Britain-mærket på sin serie af lavalamper.
 
Stadig med base i Poole, Dorset, er vi stolte af vores lange historie inden for britisk produktion og opfindelser. Kontakt os venligst for yderligere oplysninger på press@mathmos.com
 
 
Home :: Vores historie
 
 
Vi har placeret cookies på din computer for at gøre dette website bedre. Få mere at vide 
    
Op