Udvidet returret  - Gratis hurtig levering uden ekstra omkostninger - 2 års garanti

50 år med Mathmos lavalamper


Mathmos lava lamps - History
Mathmos lava lamps - Timeline

Introduktion

Edward Craven Walker får øje på en britisk opfindelse af et æggeur. Han bruger år på at udvikle konceptet, der fører til opfindelsen af verdens første lavalampe.

1963

Med kontor i London og et værksted på et bådværft i Poole lancerer Edward og hans kone Christine Astro-lavalampen på det britiske marked. De rejser rundt i landet og sælger den fra en forhenværende postbil, også kendt som "Smokey".

1964

Astro begynder at blive solgt af Selfridges og Habitat og efterfølges af Astro Mini (Astro Baby).

"Hvis du køber min lampe, har du ikke brug for stoffer ... Jeg tror, at den altid vil være populær. Det er lige som en livscyklus. Den vokser, bryder op, falder ned og starter forfra".  Edward Craven Walker

1965 - 1967

Lavalampen får sin debut på skærmen, da den optræder i to afsnit af Doctor Who og The Prisoner (en spionfiktion-kultserie fra BBC).

1968

Lavalamper optræder på scenen med Linda og Paul McCartneys band, Wings. Linda McCartney elskede lavalamper og sammenlignede dem ofte med "En guldfisk, der aldrig dør". Sir Paul McCartney ses ofte med lavalamper på scenen for at mindes Linda.

1969

Under Beatles-maniens højdepunkt køber Ringo Starr en Astro i en forretning i Birkenhead nær Liverpool.

1970

Princess-lavalampen lanceres: en stor gulvlampe på en trefod af træ.

1971

David Bowie bliver fotograferet med en Astro Mini-lavalampe i sit optagelsesstudie.

1970'erne

Mathmos lavalamper dukker up i tv-serierne Are You Being Served, The Sweeney, Carry on Laughing og The Good Life.

1980

En lavalampe designes specielt til hotelsuite-scenen i Superman II.

Sene 1980'ere

I 80'erne blev lavalamperne umoderne indtil Craven Walkers slog sig sammen med de unge iværksættere Cressida Granger og David Mulley.

Cressida var blevet opmærksom på deres potentiale, efter at hun havde solgt dem fra sin antikbod på Camden Market, hvor Marc Almond var regelmæssig kunde.

1990'erne

Serien blev moderniseret og præsenteret for en ny generation, og samtidig blev det originale firmanavn, Crestworth, erstattet af Mathmos (en reference til den boblende kraft i sciencefiction-kultfilmen, Barbarella, fra 1960'erne). Dette førte til en ny æra af ekstrem popularitet med millioner af lamper solgt verden over.

De tidlige 1990'ere

Mathmos åbner deres butik i Drury Lane, og de besøgende omfatter Sir Paul Smith samt Yasmin og Simon le Bon.

Gigantiske Mathmos lavalamper optræder i dekorationen til Channel 4’s The Word. Lavalamper vises desuden i Chris Evans' shows TFI Friday og The Big Breakfast.

Lunar lanceres. Gulvlampen optræder i Absolutely Fabulous og The Graham Norton Show.

Sene 1990'ere

Mathmos kommer på listen over de 100 hurtigste voksende virksomheder som Storbritanniens tredjehurtigst voksende producent og vinder to Queens Awards for Export.

Mathmos eget grafiske designteam vinder prisen for Best Commercial Website ved Yell-prisuddelingen og prisen Best Multi-Media ved Design Week-prisuddelingen.

Mathmos flytter ind i hovedkvarteret i Old Street.

2000

Mathmos etablerer Mathmos London Design Studio og begynder at designe og producere en række prisbelønnede LED-produkter, som komplementerer serien af lavalamper.

Fluidium lanceres: en ny lavalampe designet af Ross Lovegrove. The Design Council beskriver Astro-lavalampen som en "designklassiker".

Edward Craven Walker dør desværre efter at have været konsulent på miks og opskrifter hos Mathmos indtil sin død.

2001 - 2006

Industrial Facility designer indretningen af Mathmos’ Old Street-showroom. Mathmos åbner en boutique i Covent Garden, indrettet af Carl Turner Architects.

To ikoner fra de svingende 60'ere, Mathmos lavalampen og The Beatles, slår sig sammen om at skabe en udgave i begrænset oplag for at fejre udgivelsen af The Beatles' album Love.

Mathmos lavalamper optræder i videoen for Stereophonics-hittet Handbags and Gladrags.

2008 - 2010

Mathmos Astro bliver medtaget i Harrods' udstilling Design Icons, som derefter flytter videre til The Design Museum.

Mathmos introducerer Fireflow: En raketformet lille lavalampe, der drives af et enkelt fyrfadslys.

Mathmos introducerer både den gigantiske Monster-lavalampe og Smart Astro. Mathmos indsender patentansøgning på denne nye måde at drive en lavalampe på, der både giver mulighed for farveskift, berøringskontrol og varmeregulering.

2013

Mathmos fejrer sin 50-års fødselsdag og halvtreds år for den originale lavalampe. Til den dag i dag er voksopskriften en strengt bevogtet forretningshemmelighed.

Mathmos lancerer en 50-års fødselsdagsudgave i guld af Astro-lavalampen, designet af Christine Craven Walker, hustru og forretningspartner til opfinderen, sammen med en ny retrokollektion, der er inspireret af 1960'ernes farver og finish.

Mathmos installerer desuden verdens største lavalampe i Londons Festival Hall i South Bank Center sammen med en udstilling, der markerer deres 50-års jubilæum.

2016

Mathmos lancerer Neo, en ny generation af lavalampen, designet af Jonathan Coles Design. Neo passer til aldre og bliver omgående en bestseller, der appellerer til en lang række mennesker i kraft af sin stil, der er retro men alligevel moderne, samt dens sikkerheds- og kvalitetsegenskaber.

Astro Metallics-serien lanceres. En helt igennem metalversion af den klassiske Astro-lavalampe fra 1963.

Mathmos-lavalamperne vender tilbage til Selfridges, vores første store forhandler i 1960'erne, da en gigantisk lavalampe installeres som en del af Anya Hindmarch-udstillingen i den nye tilbehørsafdeling af David Chipperfield. 

Discovery Channel producerer en film om Mathmos-lavalamper for serien "How does it work".

2017

Mathmos lancerer Neo Wall, den eneste vægmonterede lavalampe.

Under London Design Week lancerer Mathmos det første samarbejde om en begrænset udgave med modebrandet Pretty Green i deres udstillingsvindue i Carnaby Street.

2018

100-året for Edward Craven Walker (ECW), grundlægger af Mathmos og opfinder af lavalampen. Mathmos fejrer dette ved at forære 100 lavalamper (#ECW100) bort.

Mathmos lancerer sin anden udsolgte model i samarbejde med modebrandet Pretty Green.

Mathmos optræder i et dedikeret Made In Britain-show på ITV4, i Berlin på Lysfestivalen og Live From Earth Festival og i Hamborg på udstillingen Pop and Protest.

2019

Mathmos lancerer de nye produkter Pod og Pod+, der drives af stearinlys. Mathmos lancerer endvidere en ny gigantisk lavalampe, iO. De nummererede FIRST100, der blev produceret, bliver udsolgt på få timer.

Jimmy's i Liverpool skaber en væg af lava ved brug af over 50 specialproducerede Neo Wall-lavalamper. Mathmos laver fotooptagelser i Barbican Centre og Second Home London Fields.

Mathmos-lavalamper optræder fortsat i film, og nyere optræden omfatter: Made in Chelsea, Big Brother, Jamies Food Revolution, Top Gear, The Gadget Show,  Hollyoaks etc. Til dags dato er salget af Mathmos-lavalamper globalt nået op over fire millioner.


Presseforespøgsler:

Kontakt venligst pr@mathmos.com eller +44 01202620114 for alle presseforespørgsler.

 
 
Vi har placeret cookies på din computer for at gøre dette website bedre. Få mere at vide 
    
Op